Bliv destinationsejer
Vil du bygge en Easygoing-destination op som din egen, hvor du selv bestemmer størrelsen på dit medejerskab, og samtidig har et kæmpe heppekor og et 5-stjernet brand i ryggen?

Easygoing udlejer kvalitets-børneudstyr til familier på ferie, bl.a. klapvogne, barnesenge, autostole og masser af underholdning. Vi gør rejsen lettere ved at levere og hente udstyret,
og vi tager service, brand og omdømme meget seriøst: Præcis levering, grundig rengøring
og kvalitetsudstyr til alle kunder. Vi har i dag tre destinationer og havde massiv vækst i 2025.
​​
Lige nu søger vi destinationsejere til København og Mallorca. Men bor du et sted, der kan blive en stærk destination, så vil vi også gerne høre fra dig.
"Fantastisk service til en god pris. Vi vil absolut bruge Easygoing igen og anbefale dem til andre familier, der er trætte af besværlige flyrejser med meget bagage."
Anna Martha fra Danmark
"Easygoing gjorde vores liv så meget lettere! At have en dobbelt klapvogn betød, at vi kunne gå rundt og samtidig sikre vores børns komfort. Vil 100000% anbefale og bruge dem igen."
Saima fra England
"Vi lejede en klapvogn og en seng i 12 dage. Vi var meget tilfredse. Tingene var af høj kvalitet, rene og i god stand. Kontakten var meget venlig, og servicen er i topklasse."
Nicole fra Tyskland
Rollen
Du driver destinationen, mens Easygoing teamet har din ryg
Som destinationsejer bliver du den lokale ejer-operatør.
Det betyder:
-
Du står for 100% af den lokale drift
-
Du bliver en del af Easygoing, et lille hold med stort sammenhold
-
Du får medejerskab i destinationsselskabet
-
Du får masser af hjælp med playbooks og sparring, så du føler dig tryg i opstarten
-
Du kan få lige så meget medansvar i markedsføring og salg for destinationen, som du ønsker, og vi elsker nye idéer
​
Vi leder efter en iværksættersjæl, der får energi af ansvar, kan lide startup-livet, og som vil give den alt, hvad den kan trække, som medejer i en virksomhed, der er på vej til at blive rigtig stor.
Medejerskab
​
Tid, indskud eller begge dele
Du kan opnå medejerskab gennem:
​
1) Arbejdstid (sweat equity)
Du investerer din tid og driver destinationen op og frem. Hvor meget tid skal aftales.
​​
2) Kapitalindskud (vækstpakke til din destination)
Hvis du skyder kapital ind, garanterer vi, at 100% bruges på vækst og forbedringer, der direkte styrker din destination – typisk via markedsføring og forbedringer af platformen og setup.
​
En god måde at tænke indskud på: Du får mere ejerskab og mere værdi ud af dit hårde arbejde, samtidig med at du gør det lettere at få succes helt fra starten.
​
Ejerandel og model aftales individuelt ud fra destination, indsats og setup.
Dine opgaver
​
Du er nøglen til den lokale Easygoing-oplevelse
Du får ansvaret for hele driften, som i hovedtræk består af:
​
-
Kundesupport før, under og efter leje
-
Levering og afhentning af udstyr
-
Kvalitetstjek, rengøring og klargøring mellem udlejninger
-
Planlægning af ruter og driftsoverblik
-
Hvis du ansætter personale: rekruttering, oplæring, vagtplaner og daglig ledelse
-
Budget, regnskab og administration for din destination
​
Daglig drift
​
Du vælger modellen
Du kan enten stå for det hele selv og/eller ansætte personale.
​
-
Som udgangspunkt giver hver ordre dig en procent af ordrebeløbet for levering/afhentning og kundesupport på den konkrete ordre (udbetales månedligt)
-
Når du kører ud med flere ordrer på samme tur, og afhenter flere ordrer på én rute, kan du derfor tjene markant mere i travle perioder
-
Hvis du ansætter personale, får de samme procentsats pr. ordre på destinationen. Procentsatsen kan forhandles med personalet, men altid i samråd med Easygoings medejerstab, så modellen er fair og uden intern friktion
-
Administration og service/salg, der ikke relaterer sig til en bestilt ordre, indgår ikke i procentudbetalingen
Tid, sæson
og sprog
​
Rollen er variabel efter sæson. Storbydestinationer kører typisk hele året, i varierende grad. I perioder med mange ordrer forventer vi, at du kan være “på” og tage ejerskab.
​
Sprog:
-
Engelsk er et krav på alle destinationer
-
Destinationens hovedsprog er et plus
Hvem passer rollen til?
​
Du skal bo på eller ville bo i/ved destinationen
Det vigtigste er ikke din titel, det vigtigste er dit drive, din service og din lyst til ansvar.
​
Du skal passe ind i vores kultur og fællesskab (se nedenfor)
Rollen kan passe til, men er på ingen måde et krav:
-
Studerende med overskud og handlekraft
-
Pensionister / seniorprofiler med struktur og servicegen
-
Tidligere startup founders, der leder efter næste projekt
-
En lokal aktør eller butik, der vil mere og gerne vil blive en del af Easygoing
Rollen passer bedst til dig, der ikke er afhængig af en fast løn fra dag 1, men som vil være med til at bygge værdi, ejerandel og en destination, der kan vokse sig rigtig stor.
“Jeg er glad for at være en del af et team, og kan samtidig udføre mit arbejde selvstændigt.
Jeg nyder at yde en god service, jeg er glad for at køre bil, og det er fantastisk at lære nye steder at kende. Jeg kommer rundt til både fantastiske hoteller og skjulte perler i byen, som jeg ellers aldrig ville besøge.
Jeg kan godt lide de udfordringer, jobbet bringer med sig – lige fra at finde adresser i myldretiden til at løse uventede situationer (som dengang et hotel ved en fejl havde udlejet vores klapvogn til en anden).
Jeg er også glad for den ekstra løn, og konceptet bag Easygoing giver så god mening (bæredygtighed!). Sidst men ikke mindst betyder den ærlige, respektfulde kommunikation med hovedkontoret rigtig meget for mig.”
​
Elizabeth - medarbejder på Mallorca
​
​
Kulturen
​
Vi tager selv ansvar, men bygger som et hold
Easygoing sprudler af start-up innovation og fejringer af små og store sejre. Vi bygger noget sammen.
​
-
Du bliver en del af et lille hold med tæt sparring og stort fællesskab
-
Vi deler viden, erfaring og netværk – og vi deler også fejl og læringer
-
Du kan komme med til relevante iværksætterevents og udvide dit netværk markant
-
Vi går op i de samme ting: kvalitet, service, tryghed og dejlige ferieoplevelser for familier
-
Vi har en “no assholes”-politik i vores investor-/medejer-/teamkreds. Livet er for kort til personer der suger energi fremfor at give den.
​​
Vi har indtil nu kun 5-stjernede anmeldelser, og det kræver, at vi alle beskytter og støtter op om Easygoing-brandet, det er vores nuværende vigtigeste fælles mål som organisation.
Vækst-muligheder
&
Lokationer
​
Hvis samarbejdet fungerer, og destinationen vokser, kan der på sigt være mulighed for at blive lande- eller regionsansvarlig og få endnu større ansvar og medejerskab. Derudover udarbejder vi sammen en plan for udbetaling af løn i takt med omsætning og vækst.
​
​
​
​Vi søger aktivt til følgende to lokationer:
-
København
-
Mallorca
​​
Men send os din idé, hvis du har en destination, du tror på, og du er klar til at lægge tiden i at starte den op.
​
​
​
Sådan ansøger du
​
Send en mail eller en personlig video til job@easygoing.co, hvor du svarer på:
​
-
Hvilken destination du søger (København/Mallorca/ny destination)
-
Hvem du er, og hvorfor du gerne vil være destinationsansvarlig hos Easygoing
-
Om du ser medejerskab gennem arbejdstid, kapitalindskud eller en kombination
-
Om du fra start primært vil stå for alt drift selv og have en indtægt, eller om du vil ansætte personale og fokusere fuld tid på vækst (eller en kombi)
Emnefelt: “Destinationsejer”.
​
Vi glæder os til at høre fra dig!

